Nyhedsbrev oktober/1

Kære medlem af Folkehuset 2720

Vi kommer her med et nyt arrangement, som løber af stablen den 21. oktober kl. 19.00 på Taverna Centrale på Kastanie alle 22 A. Vi håber I har lyst til at deltage!

Vores livskvalitet
Vi sætter fokus på, hvad der afgør, at vi har en god livskvalitet. Vi gør det med vores lokalområde i Vanløse i baghovedet: Hvad betyder vores lokalområde for vores livskvalitet? Hvad betyder naboskabet?

Hvordan kan vi øge livskvaliteten i Vanløse?

Vi har inviteret Realdanias analysechef Henrik Mahncke, som faktisk bor i Vanløse. Henrik Mahncke har undersøgt 122.000 danskeres syn på livskvalitet og hvad bl.a. lokalområdet og dets forhold betyder for menneskers trivsel. Henrik holder et spændende oplæg og er klar til at svare på indlæg og spørgsmål fra os i salen.

Arrangementet foregår den 21. oktober på Taverna Centrale på Kastanie alle 22A og starter 19.00. Kom lidt før og køb drikkevarer og snaks i baren. Vi er færdige ved 21.00 tiden. Arrangementet er gratis, men du skal have en billet, som du får her:

https://tickethero.dk/portal/folkehuset-2720/vores-livskvalitet-i-vanlose

Hvad har vi ellers på tapetet?
Hvis ikke I har købt billetter endnu, så skynd jer !:
Sammen med Taverna Centrale på Kastanie allé 22A og bandet Small Circle med musikerne Henning Sprogøe, Maja Præstbrogaard og Wåge Meinert inviterer Folkehuset 2720 til koncert den 31. oktober kl. 20.00.

Det bliver en halloweenkoncert, hvor bandet vil spille uhyggelig – hyggelig musik. Billetsalget er i gang. Du kan købe billetter her

https://tikkio.com/dk/events/66334-small-circle-halloween-koncert

Billetter koster 100 kr. Børn under 15 år er gratis ifølge med en voksen. Drikkevarer og snacks købes ved indgangen.

Flere arrangementer på vej
Bestyrelsen er ved at få de sidste aftaler på plads ift. flere arrangementer i efteråret.

Vi kan allerede nu sige at vi vil afholde et møde for dem der har tilkendegivet at de gerne vil hjælpe som frivillige. Dette bliver i slutningen af januar 2027.

Du vil høre mere om disse tiltag i et nyhedsbrev om ikke så længe.

Andre aktiviteter i Vanløse

Netværksmøde om mad

Vanløse Lokaludvalg afholder arrangementet Netværksmøde om mad, fællesskab og grøn hverdag i Kulturstationen tirsdag den 20. oktober 17.00 til 19.30.

Tjek hjemmesiden: https://vanloeselokaludvalg.kk.dk/om-lokaludvalget/kalender/netvaerksmoede-om-mad-faellesskab-og-groenne-hverdage

Middag med Mening

Onsdag den 4.11. 2026 fra kl. 16.00 til kl. ca. 20.30.
Se vedlagte invitation fra Klimagruppen i Vanløse og Vanløse Grønne Nabofællesskab

Mange hilsner fra bestyrelsen

Inger Bergmann, Erik Schmidt, Peter Amundsen, Peter Helt Haahr, Jan Lindboe, Ingrid Skovgaard Andersen, Annemette Nyfos og Jens Dam

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *